Blogindlæg om gamle mikrofoner del 1

SØNDAG DEN 9. MARTS 2008

Originalt indlæg

http://boandresen.blogspot.dk/2008/03/boa-du-er-en-nrd-en-snak-om-mikrofoner.html

Boa, du er en nørd

… en snak om mikrofoner (del 1)

….eller historien om, hvordan en gammel fætter fik nyt liv.Det handler om Bang & Olufsen mikrofoner, så u-interesserede bør nok stå af allerede nu….

Til de, som stadig er med, og som er interesserede i klassiske mikrofoner, kommer her en lille forhistorie:

Jeg har i lang tid haft en håndfuld gamle mikrofoer fra B&O liggende derhjemme. Jeg har fået dem af min far, som har arbejdet på B&O siden cirka 1967 og frem til november 2007. Det er derfor ikke helt unaturligt, at jeg har en forkærlighed for produkterne fra dette firma, da jeg hele mit liv har, om man så må sige, været i miljøet, og har oplevet fabrikken indefra, og har ejet og benyttet deres produkter.
Jeg har faktisk mest haft mikrofonerne stående fremme som en slags nostalgisk udstilling, og regnede sådan set med, at det var alt hvad de kunne bruges til. Men at jeg skulle opleve at komme til at bruge produkterne i mit professionelle liv havde jeg nu alligevel ikke regnet med, og slet ikke på følgende måde:For godt et års tid siden, mødte jeg en lydmand oppe på Paletten i Viborg, jeg mener, at han var der med “The Alpine”, men jeg er ikke sikker. Da vi gik og stillede instrumenter og scene op, snakkede vi selvfølgelig om lyd og gear. Han fortalte, at han havde nogle gamle Bang & Olufsen mikrofoner som han brugte fra tid til anden. Det var jeg selvfølgelig meget interesseret i at høre mere om, da jeg “helt tilfeldigvis” har nogle stykker liggende derhjemme. Han fortæller mig så, at han havde et sæt som han brugte dem som overheads til trommer og at de bare lød rigtigt rigtigt lækkert.

Overheads er de mikrofoner som han ser hænge ovenover et trommesæt, og som hovedsageligt opfanger lyden fra alle bækkenerne, men som også giver en mere samlet generel lyd af hele trommesættet)

Nu er det jo ikke så usædvanligt, at lydfolk går meget op i det nyeste nye grej, men samtidig brænder for det rigtigt fine og gamle, det man kalder for “vintage gear”. Men det er altså mere de fine gamle hæderkronede mikrofoner fra det østtyske “Neumann” man snakker om og det er mest til studiebrug, så det var da lidt spændende at høre mine gamle mikrofoner omtalt med samme andagt og spænding. Her skal det så lige indskydes, at når man siger “vintage”, siger man også dyrt… meget dyrt… Gamle Neumann mikrofoner sælges brugt for beløb på helt op til mellem 30 og 40.000 kroner (gisp). Så meget er min nu ikke værd, men den kan stadig godt være med i prisklassen over 5000, hvis man finder den rigtige køber….i USA.

Jeg gik og spekulerede meget over, om mine egne mikrofoner mon stadig virkede, og om der skulle noget specielt til, før de kunne spille sammen med moderne udstyr, så det fik jeg en del samtaler med min far om, og i den forbindelse finder manden gu’ hjælpemig 2 kasser mere frem fra sit private Bang&Olufsen museum til mig. Så nu havde jeg pludselig havde hele 3 sæt:

2 stereo og 1 mono.
“Ja, min dreng, hvis du mener at de kan bruges, så må du få dem, så ligger de ikke bare her til ingen verdens nytte” …og med den kommentar kom der skred i sagerne.
Jeg begyndte at undersøge hvad der skulle til, for at man, uden at ødelægge dem, kunne forbinde dem til moderne mikrofonforstærkere uden at ødelægge dem. For det er nogle meget ømtålelige sager vi har med at gøre her. De er af typen “båndmikrofon” (ribbon microphone). De kan ikke tåle forspænding fra mikrofonforstærkeren, for så brænder de af øjeblikkeligt, de kan ikke tåle at blive tabt, for så går båndet indeni dem i stykker, og de han en helt forkert modstand i forhold til moderne udstyr, så de kan udvikle en forfærdelig masse sus.
Så jeg gik på musikhuset Aage Jensen’s forum for spurgte mig frem. Her fik jeg forbindelse til en lydmand som hedder Henrik, og han havde løst problemerne ved at byge en “black box” som både kunne beskytte og afhjælpe. Han var også behjælpelig med masser af info og diagrammer og i sidste ende sendte han boxen til mig, så jeg ku’ prøve den af.
Grunden til at jeg nu turde teste var, at jeg havde flere sæt at lege med, så der altid var en i reserve, hvis jeg skulle komme til at ødelægge noget, samt så box’en fra Henrik.
En almindelig mikrofon er poppulært sagt bygget som en lile bitte højttalerenhed, der blot virker omvendt, så man opfanger lydens vibrationer med højttalerenheden og forstærker dem så metet at de kam optages. Denne type (kapsel mikrofon) er meget holdbar og kan tåle en meget hårdhændet behandling.
En båndmikrofon opfanger lydens vibrationer via et stykke meget meget tyndt sølvpapirsbånd, der vejer få milligram og som er spændt ud mellem 2 magnetfelter. I sagens natur, er denne konstruktion uhyggeligt følsom over for stød, men il gengæld giver den en het fantastisk lyd.
Efterfølgende blev der brugt et par aftener ved køkkenbordet med stik, ledninger, loddekolbe, diagrammer og farmand på “supporttelefonen” og da det store øjeblik oprandt, og jeg koblede mikrofonen til min mikrofonforsærker…..VAR DER LYD!!!.. weeehhh.
Jeg har selvfølgelig kvitteret med mange tak for hjælpen til både Henrik, og min Far. De er begge blevet holdt opdaterede med forløbet….. men nu er det tid til at komme tilbage til Paletten, hvor vi startede…. læs videre i næste indlæg.

Boa

Linkliste:
http://www.beoworld.org/prod_details.asp?pid=1082
http://www.livelyden.dk/index.php?pageID=1
http://www.paletten.dk/